Lad din hund søge blandt nisser, juletræer, lyskæder og andet jule-sjov.
Julesøgene er for alle deltagende – også dem, der ikke ønsker at deltage i Pakkelegen eller Clear Round.
Alle kilder er lavendelhydrolat.
Langt de fleste JuleSøg vil være placeret inde i selve hallen.
For at skabe plads omkring den enkelte, vil her være plads til 3-4 hunde ad gangen. Vis hensyn til hinanden, så alle kan få lov at søge. Hjælp hinanden ved ind- og udgang til hallen, da alle hunde skal være glade og ikke møde en farlig fremmed i en smal flaskehals.
Giv hunden ro i bilen, når den ikke søger
For at give plads til de arbejdende hunde, er det vigtigt, at du ikke går rundt og hygger med din hund. Tag vovse ud af bilen, når I skal søge, og lad den ellers ligge i varme tæpper med en lækker tyggeting.