Hvor er bagdøren?
“De er sure”, sagde ræven om rønnebærrene, for den kunne ikke nå dem. Vores Nose Work hunde skal helst tænke omvendt: “Jeg kan ikke nå kilden, så jeg må prøve lidt hårdere. Måske er der en bagdør – og måske må jeg bede to-ben om hjælp”.
Denne dag skal vi arbejde med høje og utilgængelige kilder. Og vi kommer også forbi frithængende kilder. Vi skal arbejde med høje kilder, hvor hunden må stille sig op på ting eller rejse sig op ad ting for at nå. Vi skal arbejde med utilgængeligt høje kilder, som hunden ikke kan nå. Vi skal arbejde med handlers rolle og handlers evne til at melde fundet – uden en vanlig markering/kommunikation fra hundens side. Og vi skal arbejde med utilgængelige (gemte) kilder i dybden. Vi kommer til at tale en masse om duftvandring.
Fokusord: Høje kilder. Utilgængelige kilder. Frithængende kilder. Handlers rolle i NW2 og NW3.
Målgruppe: Rutinerede NW1 hunde, NW2, NW3. Der er maks plads til 6 ekvipager på dette kursus. Som udgangspunkt arbejder een hund ad gangen, mens de andre hunde venter i bilerne.
Dato/Tidspunkt: Søndag d. 22. januar kl. 10.00-15.00
Adresse: Den Gamle Kostskole. Dyrhøjvej 9, 8581 Nimtofte
Pris: 985,- kr Prisen inkluderer frokost lavet af christineskøkken.dk
Lukket for tilmelding