Apportering, Fri ved fod, Stopsignal, Dirigering, Belønningsudvikling, Ro & Selvkontrol
Målet med kurset er at få lagt et solidt fundament for dit videre arbejde med din firbenede jagtkammerat.
I træningen ønsker vi, at hundene skal lykkes med de opgaver, vi stiller dem overfor. Vi kommer derfor til at dele de kendte øvelser op i små momenter, som vi træner individuelt og under stadig større forstyrrelser, før vi sætter dem sammen til hele øvelser. Omkring apportering kommer vi eksempelvis til at arbejde med delmomenterne: Aflevering til hånd, fast greb om genstand, hurtigt ud- og indløb samt hurtig og præcis opsamling. I løbet af kurset vil hundene desuden blive præsenteret for både fjer og pels.
Kursusindhold
Som et gennemgående tema på kurset, kommer vi til at træne forskellige ro- og selvkontrolsøvelser. At kunne forholde sig i ro mens andre hunde arbejder og løber forbi, og at kunne vælge noget fra til gengæld for noget andet er vigtige færdigheder for den kommende jagthund.
Vi arbejder desuden med stopfløjt, opstart af dirigering, apportering og frit følge.
Træningen er for alle hunderacer og henvender sig både til den kommende jagthund, den unge jagthund og den erfarne jagthund, der måske har fået tillagt sig nogle uvaner gennem årene.
Grundtræning for jagthunde
Der er pt. ikke kalendersat et forløb, men kontakt mig ved interesse.
Enten laver jeg et hold, eller du kan hyre en træner.