Kan du se duften?
Vil du lære om duftvandring, så skal du med her.
Temperatur, vind, strukturer, overflader og meget andet har betydning for, hvordan vores hunde kan finde en kilde. I din daglige træning med din egen hund er det vigtigt, at du har et kendskab til duftvandring, og hvilke faktorer, der kan spille ind. Kun på den måde kan du sikre dig, at du sætter kilderne på en måde, så de udfordrer og lærer din hund noget – og ikke er alt for svære for hunden at udrede. For mange svære søg kan være med til at dræne hundens motivation – derfor er det vigtigt, at du ved, hvad der vil ske med en duft – Før du sætter vovse på.
Der vil blive brug for 3 demohunde på dagen – men ellers er kurset uden hund. Angiv ved tilmelding om du er interesseret i at deltage med hund.
Fokusord: Duftvandring. Vind. Temperatur. Handlerfærdigheder. Kildeplacering.
Målgruppe: Alle, uanset niveau. Der er plads til 16 mennesker på kurset og 3-4 demohunde.
Dato/Tidspunkt: Søndag d. 26. marts kl. 10.00-15.00
Adresse: Den Gamle Kostskole. Dyrhøjvej 9, 8581 Nimtofte
Pris: 385,- kr Prisen inkluderer frokost lavet af christineskøkken.dk