Bliv konkurrenceklar
Her er holdet for dig, der har lyst til at prøve kræfter med lydigheds-sportsgrene. Uanset om du senere vil prøve kræfter med diverse lydighedsprogrammer, rally-o, dogdancing eller markprøver - så er dette kursusforløb et super fundament.
Grundfærdigheder - Hundens ABC
En grundfærdighed er en relativ enkel adfærd, som senere kan bruge i flere forskellige færdige øvelser. En grundfærdighed kan sammenlignes med bogstaverne i alfabetet.
Ligesom et barn først er nødt til at lære de enkelte bogstaver (grundfærdigheder), for derefter at kunne sætte dem sammen til ord (delmomenter) for til sidst at danne hele sætninger (færdige øvelser) er vores hunde langt bedre stillet, hvis de lærer øvelser på samme måde.
Uanset hvilken sportsgren du kaster dig over, er et godt og solidt fundament guld værd.
Delmomenter og hele øvelser
For dig, der allerede er godt i gang med træningen vil vi se på detaljer. Vi vil arbejde med delmomenter, når vi splitter hele øvelser op i mindre dele og sørger for succes hele vejen igennem, før vi sætter delene sammen til hele øvelser, som eks. apportering.
Kursusindhold
På kurset vil der blive arbejdet målrettet med positionstræning, kontakt, targettræning, kropsbevidsthed (bl.a. dreje og bakke) og genstandstræning (apport-elementer).
Der tages udgangspunkt i det enkelte team (hund og ejer) hvad angår træningsniveau og mål. Det forudsættes, at hunden har deltaget i træning (evt. hvalpetræning) tidligere. Hunden må gerne være betinget på klikker, men det er intet krav.
Konkurrencelydighed
Der er pt. ikke kalendersat et forløb, men kontakt mig ved interesse.
Enten laver jeg et hold, eller du kan hyre en træner.