Vælg de aftener, der passer dig, og mød andre Nose Work-interesserede
Har du deltaget på et begynder-/introkursus enten hos mig eller et andet sted, og er du i gang med parringer (godbid + lavendelduft) eller ren duft - så se her.
På udvalgte aftener og i weekends vil jeg tilbyde dig og din(e) hund(e) at søge i forskellige miljøer. Vi arbejder med de fire momenter:
- Beholdersøg
- Indendørssøg
- Udendørssøg
- Køretøjssøg
Træningerne foregår på forskellige lokationer. Dels ved Hundehuset i Hadsten, dels hjemme hos forskellige kursister og dels ude i bymiljøer.
Kursusindhold
Vi arbejder ud fra den enkelte hunds niveau, og vil arbejde både med at fade godbidderne ud, søge højt og lavt og lave blindsøg (hvor ejeren ikke ved, hvor kilden er). Vi arbejder altså både med parringer og ren duft, lavendel, æterisk olie og hydrolat.
Træningen er god chance for at komme videre og få ny inspiration. Til træningerne deltager både hunde, der lige er begyndt og hunde, der har søgt længe.
Træningsaftener for fortsættere
Der er pt. ikke planlagt nogle enkeltstående aftener.
Prisen er kun 125,- kr. pr. hund/aften.
Hvis du ønsker at deltage med to hunde, kan du gøre det på to måder. Enten skiftes hundene til at søge (der er ca. 3 forskellige søg på en aften), og så betaler du 125,- kr., eller også får begge hunde lov at søge de ca. 3 gange hver, og så er prisen 95,- kr for hund nr. 2.
Find os på facebook - Nose Work hos Anja & Hund
Her kan du se en oversigt over, hvor mange deltagere der er pr. gang, og som medlem af gruppen, får du tilbud om deltagelse i ellers lukkede samlinger, hvis en er nødt til at melde afbud.